Historie

Kennel Jolly Bears historie

Kennel Jolly Bear blev registreret i 1965. Det er således det ældste kennelmærke for Old English Sheepdog i Danmark. Kennelen blev registreret i DKK af fabrikant A. Christiansen der dengang boede i Rungsted Kyst og senere havde han fabrikation og lagerlokaler på ejendommen Sølyst i Tikøb, med udsigt over søen. Han var også medstifter af Old English Sheepdog Klubben under DKK og i begyndelsen var kennel og klub sammenhængende. Der blev arbejdet med bestyrelser, afholdt udstillinger og skuer og optaget en smalfilm på stedet. I indkørslen til stedet i Tikøb hængte et egetræsskilt med indskriptionen Jolly Bear.

På kennelen var der ansat personale til at pleje dyrene og de blev ligeledes ofte luftet af især en mandlig ansat. Kennelen var placeret i en særskilt bygning hvor der var TV overvågning af hundene til hovedhuset. Der blev født flere kuld på kennelen.

Kennelens første udstillingschampion (ligeledes klubbens første) var Ch. Lady MacDuff i 1965.

Lady MacDuff er født 15. 6. 1963 af DKCh. Halewyn og Zeta, opdrættet af O. Bülow og ejet af A. Christiansen. Denne tæve har produceret i alt 10 danske champions, hvoraf flere opnåede titlen international champion (INTCH.) Jolly Bears Hope, Jolly Bears Arne, Jolly Bears Bill, Jolly Bears Blue Boy, Jolly Bears Blossom, Jolly Bears Doolittle, Jolly Bears Esmaralda, Jolly Bears Expectation, Jolly Bears Shaggy Wonder og Jolly Bears Gabriella.

Kennel Jolly Bear var den dominerende kennel i de første år på grund af A. Christiansens store kærlighed og entusiasme for racen. I 1965 importerer A. Christiansen tre hunde fra England. Den af dem var Holloways Bulldozer.

På grund af A. Christiansens død blev kennelen overtaget af Gyda Ersgaard, der havde fået en tøj-OES som barn og derfor også havde stor forkærlighed for den uldede race. Sammen med Gregers Ersgaard havde kennelen hjemsted i Tikøb i nærheden af Sølyst og senere flyttede parret til Kirkelte. Derfra flyttede kennelen til den store gård i Smidstrup, hvor der var kennel på ”Ersgaarden” i mange år.

Ovennævnte Old English Sheepdogs udgjorde kennelens stamme, fra hvem mange hvalpe fødtes.

Gennem importer fra England, Belgien og Amerika opnåede kennelen mange fine udstillingsresultater. Shaggy Wonder Stackolee. Senere Jolly Bears Esmaralda og Jolly Bears Gabriella er andre resultater af avlsarbejdet. Både Lovely Bear og Lolly Bear blev Champion den 1. april 1973 under dommer Corinne Pearce.

Gyda Ersgaard blev æresmedlem i OES Klubben i Danmark.

Billede af Gabriella, tegnet af Ejvind Rafn hænger nu i original i Spanien. Et tryk er i 2012 overleveret fra datteren Trine Rafn, der nu arbejder med lydighedsdressur.

 

 

 

Gyda og Gregers Ersgaard flyttede i 1980´erne til Spanien  sammen med Verner Thorsager (død 2012). Gyda Ersgaard (død 2013).Gregers Ersgaard  er død i 2016, efter at have boet i Bagsværd i mange år.

 

 

 

Hans Ove Pedersen fik sin første OES Dorte i 1968 fra en opdrætter på Langeland og med DRU-stamtavle. Hunden blev om registreret til DKK-stamtavle med hjælp fra OES Klubbens bestyrelse.

Lis Thorup Hansen fik sit første kuld med Dorte i 1971.Der var 6 levende hvalpe. De blev navngivet med latinske blomsternavne. Daphne var et af dem. Derefter fik hun et kuld i 1989.

Der er herefter født 12 kuld fra 1995 til 2014 med kennelnavnet Jolly Bears foran. Se disse under Kuld på hjemmesiden.

Kennelen har herefter haft til huse på Norgesvej 14 B, 2800 Kgs. Lyngby og vi har indtil for få år siden høstet af Gyda Ersgaards erfaring med avl og opdræt.

Kennel Jolly Bear er den ældste kennel indenfor Old English Sheepdog i Danmark. Vi nød samværet med Gregers Ersgaard, da han boede i Bagsværd indtil 2016 hvor han døde.den forbindelse kom vi tættere på Ersgaards søn Gunnar Ersgaard som vi besøger i hans nordjyske bosted.

 

På hjemmesiden forside kan man se det skilt der oprindeligt blev ophængt dels i Tikøb, dels på kennelens oprindelige tilholdssted i på Smidstrupvej i Smidstrup i Nordsjælland. Dette sted er udgangspunktet for mange nulevende menneskers første møde med Old English Sheepdog, uanset om man blev hvalpekøber eller blot kom på hundebesøg. Nu hænger skiltet på vores og dermed kennelens nye bosted nær ved Smidstrup: Udsholt Strandvej, Steen-Gjærdet 11, Udsholt, 3230 Græsted.

Gunnar 2009

Lukket for kommentarer.