Lydighed

Lydighed

Kennel Jolly Bear har altid sat lydighedstræningen i højsædet og ingen hvalpe af vores egne eller andres har undladt at blive gjort opmærksom på den tidlige socialisering og træning af hundene. Det bliver indført i salgskontrakten at hvalpen skal gå på hvalpehold, idet opdrætterne er blevet bevist om den tidlige prægnings betydning for hele hundens liv.

Når hvalpetiden er gennemlevet/overstået er det anbefalet at gå til lydighed og når klasse 1 er bestået er der ikke længere pres fra kennelens side for, hvad ejeren så vil gøre. Nogle fortsætter heldigvis til højere klasse eller dyrker agility til stor fornøjelse for samarbejdet mellem fører og hund. Også træning i andre hundeorganisationer bliver rost fra kennelens side, i bevistheden om, at den arbejdende hund er en lykkelig hund. Dogdancing og Rally er nyere hundesportsgrene som ligeledes udvikler samarbejdet med hunden og de sidste discipliner stiller endog krav til ejernes evner og koncentration.

Hans Ove Pedersen fik sin første OES i 1968 og legede med hunden på græsplænen i hjemmet i Lyngby, uden at vide hvilken glæde lydighedsdressur kunne give.

Sammen med Jette Bagger udviklede Hans Ove Pedersen OES klubbens lydighedsafdeling hvor mange senere kom til. Birgitte Schøjth gik til lydighedsdressur først i 70´erne i Valby hos Jørn Aunfelt. Da Hans Ove Pedersen fik Danwill Blues Dizzy Girl fra Karen Larsen trænede vi og andre OES op til den dengang højeste klasse 3.

Dizzy blev Dansk LpCh i 1977 og kom på forsiden af OES Bladet.

I Den fynske Landsby, Odense den 2. september 1979 til Landskonkurrence i Lydighedsdressur i Opnåede Dizzy 200 point af 200 mulige med Jørn Aunfelt som dommer. Kommentar under helhedsindtryk: I enhver henseende perfekt, et eksempel for andre.

I OES Klubbens lydighedshistorie kan man læse om alle de 11 andre LpCh der fulgte. En del af de deltagende i  70´erne var fra Kennel Jolly Bear: Henry, Ole, Ritha og Ib Nielsen var nogle af dem der nåede længst.